Om Kraniosakral-Klinikken


Kraniosakral-Klinikken så dagens lys i 2004 i Lotus Energi Center i Frederikssund.
I 2008 flyttede jeg klinikken til min hjemadresse i Lyngerup, og i starten af 2022 flyttede jeg til Skibby, hvor jeg nu har min klinik.
I forhold til kranio-sakral terapi er jeg uddannet hos Trine Rosenberg/KST-Akademiet i Silkeborg samt den erfarne kraniosakral-terapeut Inger Dantoft i Frederikssund.
Jeg benytter mig hovedsageligt af den nænsomme og virkningsfulde behandlingsform kranio-sakral terapi, Dog har jeg også en uddannelse i nerverefleksologi, der bruges som et diagnosticerings- og støtteværktøj.
En behandling varer som udgangspunkt cirka en time for voksne og større børn og cirka en halv time for mindre børn. Helt små børn kan sjældent holde til mere end 10-20 minutter. Der skal typisk gå 10 til 14 dage mellem hver behandling.
Jeg behandler blandt andet problemer som muskelspændinger, uro, stress, træthed, migræne, hovedpine, skævheder, piskesmæld, kæbespændinger, ryg-, nakke- og skulderproblemer. Desuden behandler jeg børn for maveproblemer, søvnproblemer, hyperaktivitet, øreproblemer, generel utilfredshed m.m.
Det er dog kun et lille udpluk af alle de problemer, som jeg kan hjælpe med, så ring under alle omstændigheder og lad os tale om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Uddannelser: KST I + II, Ret ryg og nakke I + II, Børn og KST, Organmassage, Nerverefleksologi.
Jeg er medlem af Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter.
Jeg glæder mig til at gøre en forskel i dit liv!
René Salqvist
